Så er det i dag det sker... 1. skoledag!
Fra lille fyr til stor dreng.
Mon ikke vi er mange med sommerfugle i maven i dag?
En dag der bringer et helt nyt, langt kapitel med sig. Et kapitel der kommer til at vare i mange år fremover.
William er klar!
A og jeg forstår det vist ikke helt endnu :) Vi synes næsten lige det var os selv der stod dér foran hoveddøren, klar til at kaste os over en ny verden...
I morges vågnede han før os andre, og da vi kom ned i stuen sad han i sofaen i sit nye sæt tøj (som han selv har valgt), med skoletasken på skødet :)
De sidste par uger har William været vildt optaget af at lave bogstav- og talopgaver hver dag, når han kom hjem fra fritteren. Og han er sej til det. Det bliver simpelthen så sjovt at følge hans vej til at blive så gode venner med bogstaverne, at de pludselig giver ny mening for ham. En vild tanke egentlig, at han snart kan læse hvad han er omgivet af...
Da vi besøgte mine forældre sidste weekend, fandt jeg det gamle fotoalbum frem og billedet af mig dér foran hoveddøren, med en buket i hånden og maven fuld af forventningens glæde. Og ja, jeg kan jo godt se at det er længe siden, men jeg husker det alligevel som var det sidste år :)
Og jeg håber inderligt at dagen i dag vil give ham fantastiske minder, som han vil tænke tilbage på med glæde!
På Williams opfordring så vi afsnittet om Alfons Åbergs 1. skoledag i går og læste den samme historie som godnatlæsning.
Skoletasken blev pakket, tjekket igennem flere gange, tøjet blev lagt klar på stolen og de nye sko er blevet aet ret meget den sidste uge.
I dag er en stor dag!
Glædelig mandag til jer alle
Ingen børn at følge i skole her, men har godt nok tænkt på de små (og de store) poder i dag, på deres første dag - hvad enten de lige kommer tilbage fra ferie eller skal starte i skole for allerførste gang. Det er en stor dag!
SvarSletMin niece skal starte i morgen og hun syntes tydeligvis jeg var en ret skør faster, da jeg spurgte, om hun glædede sig til at skulle i børnehave igen efter ferien. "Jeg skal i SKOLE" sagde den lille stolte pige..
Tror ikke der findes billeder af mig fra min første skoledag - men kan svagt huske den..
Jo, det ér en stor dag! :-)
Tillykke med den stolte - og ret fine - dreng, du har sendt i skole for første gang! :D
Hvor ser han glad og stolt ud. Jeg synes at det virkelig går stærkt med ens børn, når de pludselig er startet i skole. Min den ældste er i dag startet i 4. klasse. Det begriber jeg ikke. Godt jeg har to små herhjemme, hvor der er laaaang tid til, at de skal i skole.
SvarSletKh Maria (min-mors-mirakler)
I dag er en kæmpestor dag! Håber han har haft en god en af slagsen. Sådan en dag sætter varige spor i en. Jeg kan også tydeligt huske min første skoledag - måske især hvad jeg havde på :)
SvarSletHvor ser William også bare stor og glad ud :0) Jeg håber han har haft en fantastisk første dag.. Først onsdag skal August i 2 klasse og Silke i 7 klasse, de har også begge valgt nyt tøj og Skoletasker :0)
SvarSletJa det er en STOR dag og tøjet han har valgt er rigtig fint :)
SvarSletogså sjovt at se billedet af dig på den første skoledag