Engang gik vi i biffen et par gange om måneden..
Engang spiste vi take away når vi ikke synes vi havde tid til at lave aftensmad (eller lyst, når nu vi kun var to til at spise det..)
Engang kunne vi ligge på sofaen en hel dag...
Engang behøvede vi ikke gå tidligt i seng af "frygt" for at natten blev forstyrret 100 gange..
Engang...
Nu ser det noget anderledes ud.. Efter W og S kom til har der ikke været tid til de helt store udskejelser.. Ihvertfald ikke så ofte..
Med to fuldtidsjob, det ene med noget mere skæve arbejdstider end det andet, sygdom i overflod og hverdagsfamilieliv i det hele taget, har Anders og jeg ikke prioriteret at sidde med tændstikker i øjnene for at holde os vågne i biffen..
Det er egentlig ikke fordi jeg går og savner Dengang... Jeg har det helt fint med at tiden er en anden nu.. Men indimellem er det da skønt med lidt "mig/os" tid og også helt nødvendigt!
Heldigvis kan mindre også gøre det.. F.eks. bare en hverdagsaften på sofaen, hånd i hånd..
Forleden spiste vi pizza fra yndlingsitalieneren og fik set en af de film vi har haft på plakaten længe..
Nøøij den var god!! Jeg er stadig helt overvældet.. Hvorfor har vi ikke set den for lææænge siden?
Nå ja..
Har du set Hævnen? I så fald, hvad synes du? En Oscar værdig?
Har I nogle gode ritualer der holder en smule fast i Dengang?