Overblik må der til!
Jeg kan simpelthen ikke overskue hverdagen med 2 x fuldtidsarbejde, 2 drenge i institution, fritidsaktiviteter og alt det andet, hvis ikke jeg får det skrevet op et sted hvor både Anders og jeg kan følge med..
Jeg har derfor hængt en kæmpe plade op på køkkenvæggen, der gerne skulle hjælpe os med at få overblik!
Det er ingen hemmelighed at jeg har ladet mig inspirere af denne wallsticker fra ferm living, men jeg synes bare ikke lige jeg havde 550 kr der stod wallsticker på, så jeg besluttede mig for at forsøge mig selv.
Jeg har malet en plade hvid og derefter tapet op og malet med tavlelak 3 gange.
Det eneste jeg mangler nu, er at skære ugedagenes forbogstaver ud i folie og sætte på øverst
Kommer tid kommer bogstaver..
Og i stedet for en wallsticker der sidder fast på væggen, kan vi tage denne med hvis vi engang flytter eller blot omrokerer i huset..
Jeg har lavet 8 vandrette felter og 5 lodrette. Så er der plads til uge/dato længst til venstre og et felt for hver dag i ugen.
Nedad er der plads til 5 uger frem. Og når en uge er "overstået" kan den viskes ud og så kan kalenderen fortsættes fremad..
Nu skal vi så bare huske at skrive alting op på tavlen - men det er vel bare en vanesag?
Hvordan holder du styr på dagene?
fredag den 31. august 2012
onsdag den 29. august 2012
Hjææælp..!
De sidste par uger har jeg haft store problemer med Blogger...
Jeg håber der er en af Jer derude der kan hjælpe mig!
Når jeg vil uploade billeder får jeg oftest en fejl som denne:
Indimellem lykkes det mig at få uploaded billeder til et indlæg, men så har jeg også været inde og ude at kladden mange gange. Klikket lidt hist og her, været lidt inde og ude af mine billedmapper osv.
Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor denne fejl bliver ved at komme, men det er drøn træls for jeg har mistet lysten til at blogge, når det skal tage mig 1 time at uploade 5 billeder, og billederne er alligevel en stor del af min blog...
Krydser fingre for at der er en af Jer derude der ved hvad det er jeg lige pludselig er begyndt at gøre forkert? :o)
Rigtig god aften
Jeg håber der er en af Jer derude der kan hjælpe mig!
Når jeg vil uploade billeder får jeg oftest en fejl som denne:
Indimellem lykkes det mig at få uploaded billeder til et indlæg, men så har jeg også været inde og ude at kladden mange gange. Klikket lidt hist og her, været lidt inde og ude af mine billedmapper osv.
Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor denne fejl bliver ved at komme, men det er drøn træls for jeg har mistet lysten til at blogge, når det skal tage mig 1 time at uploade 5 billeder, og billederne er alligevel en stor del af min blog...
Krydser fingre for at der er en af Jer derude der ved hvad det er jeg lige pludselig er begyndt at gøre forkert? :o)
Rigtig god aften
Jeg skrev om
ØV
Forskel på køn? (et sponsoreret indlæg)
Inden jeg fik barn/børn havde jeg en klar holdning til hvilket legetøj de skulle have og ikke mindst ikke have..
Har med tiden måttet sande at nogle holdninger er til for at blive ændret.. :o)
Selvom William er rigtig glad for at lege med Lego, Brio togbane osv. så har jeg jo måttet indse at også nogle af de nymodens plastikdimser fascinerer ham og med tiden er nogle stykker rykket indenfor hos os..
William har fået lov at teste noget nyt legetøj som efter sigende skulle være afløseren for Bakugan, som han elsker at lege med!
Jeg må indrømme at jeg ikke heeelt har forstået hypen omkring de der små dimser der skal foldes og kastes osv. (måske fordi jeg er en pige eller er jeg bare blevet for gammel?)
Men når nu det er det drengen synes er sjovt og for øvrigt også er det de andre børn i børnehaven leger med, skal han så ikke have lov?
I hvert fald modtog han pakken med Monsuno med et kæmpe smil på læben og proklamerede med det samme at han ville have dem med i børnehave dagen efter.
Han har dog lidt svært ved at folde dyrene sammen så de kan komme i ”affyringsdimsen” men mon ikke han hurtigt skal få det lært...
Udover pakken med Monsuno var han også så heldig (i hvert fald hvis du spørger moderen høhø) at få tilsendt en yndig lille pige som er hovedperson i den nye Pixar film der lander i biograferne om ganske få dage. Filmen hedder ”Modig” og handler om en skotsk prinsesse der gør oprør mod især moderens forventninger til hende.
William kiggede på hende med et lidt forelsket blik og gik straks i gang med at undersøge hva’ hun var for én.
Faktisk ejer han ikke en dukke.. Synes efterhånden det er længe siden at ”de store” i børnehaven pludselig havde lært ham at der altså er forskel på piger og drenge..!
Men kan drenge ikke også lege med dukker?
I hvert fald fik vi en god snak om hvad det vil sige at være modig og når nu det er en modig dukke vi har med at gøre, synes William at hun skulle med på både safari og i kamp med monsuno’er :o)
Lur mig om ikke også vi ender i biografen for at se filmen! Synes Pixar har lavet nogle fantastiske film og jeg er sikker på at William sagtens kan synes om en film selvom der er en pige i hovedrollen, Cirkeline har ihvertfald altid været et hit herhjemme :o)
Dette er et sponsoreret indlæg men ord og meninger er helt mine egne!
Jeg skrev om
Sponsoreret,
William
mandag den 27. august 2012
Gode minder..
Når hverdagen drøner afsted igen er det dejligt at tænke tilbage på sommerferie med tid, oplevelser og familiehygge..
I forrige uge var vi i Skallerup Klit feriecenter og havde 5 fantastiske dage sammen, bare os, vores lille familie
Anders og jeg var deroppe på et weekendophold for halvandet år siden og var allerede dengang overbeviste om at vi ville vende tilbage med drengene på et tidspunkt.
Det er alletiders sted med masser af ting for store og små blandt andet legeland, vandland, bowling, sportshal, masser af legepladser, restauranter. Omgivet af skøn natur med kun 50 meter til Vesterhavet.
Af bitter erfaring har vi efterhånden lært at man ikke helt kan regne med at det danske vejr følger kalenderen og i stedet for at booke et sommerhus et sted i DK havde vi valgt at leje halvdelen af et dobbelthus i Skallerup Klit fordi vi så var sikre på at der var noget at lave med drengene, uagtet vejrudsigten.
Vi var dog utrolig heldige med vejret og oplevede kun en lille smule regn en enkelt dag. Ellers havde vi strålende solskin, så vi fik nydt naturen, Vesterhavet og en hel del (store) is!
En super god og afslappende måde at holde ferie på, med to drenge som nød at have god tid til leg og hygge, ovenpå en tur til København med sightseeing både her og her.
Ferieminder er skønne! Nu har jeg et lille håb om at det snart kan blive muligt for Anders og jeg at få tid til en smuttur til Berlin, så vi kan skabe endnu flere.. :o)
Psst.. dette er ikke et sponsoreret indlæg! Men jeg vil til hver en tid anbefale Skallerup til andre!
Jeg skrev om
Anders,
bla bla bla,
Familieliv,
hygge,
Sigurd,
Sommer,
Sommerhus,
William
lørdag den 25. august 2012
Lovely lørdag.. Pasteller, jordbær og snegle
Endelig færdig med mit første patchwork projekt, syet i hånden..
Synes egentlig den er blevet mægtig fin! Passer også lige ind i stakken.. ;o)
Nok godt nok at kunne krydse det af på listen, for da vi var på sommerferie startede jeg på endnu et..
I dag er Anders på vagt så drengene og jeg har hygget med leg og film og da regnen endelig holdt op var vi på en lang cykeltur. William er fuldstændig bidt af at cykle for tiden!
Og så har vi bagt kager i massevis til de hårdtarbejdende.. Det faldt, som altid, i god jord..
Opskriften på marcipan/bærkage er herfra, første gang jeg forsøger mig med den - nok ikke sidste. Nøj den var god!
Nu vil jeg smække stængerne op og nyde freden lidt, inden jeg skal ind og sove i en stor, tom seng..
God aften!
Abonner på:
Opslag (Atom)






