tirsdag den 29. juli 2014

Postkort fra Samsø

Opskriften på en fantastisk og mindeværdig sommerferie!
Samvær, fisk i massevis, lækkerier fra vejboderne, øl fra det lokale bryggeri, badening, afkøling i skyggen, minigolf, god mad, frihed, 0 planer, løb i bakkerne, sand overalt, firkløverfund, isnydning - hver dag, grine, hop, nydning, færgesejlads, smuk udsigt, kig til Tunø fra toppen af Samsø, stensamling med hul i, idyl i massevis, afslapning og smuk natur!

Som lovet i går kommer her billedstorm fra skønne, smukke Samsø

Jeg var heldig, pludselig at få fri 4 dage i sidste uge, sammen med mine 3 drenge. Da jeg fandt ud af det og tjekkede vejrudsigten, blev det hurtigt bestemt at vi måtte på tur ud i verden. Eller ihvertfald helt til Samsø. Jeg fandt det (vist nok) sidste ledige hus på øen og af sted kom vi.

Vi har i mange år snakket om at tage til Samsø, og endelig kom vi af sted! At vejret så også viste sig fra sin allerbedste side, var jo bare cherry on the top!

Færgeoverfarten var i sig selv en rigtig sjov oplevelse for drengene og såmænd også for A og jeg.

Vi har spist masser af is og fisk. Handlet i de mange landevejsboder. Spillet minigolf. Nydt solen - og skyggen. Grinet, lavet ingenting. Nydt hinanden.

Vi meget overraskede over hvor bakket et landskab der er på Samsø. Simpelthen så smukt. Og Nordby, hvor vi boede, er en fuldstændig fantastisk idyllisk by med stråtækte huse en masse, med stokroser der smiler og strækker sig mod solen og det skønneste gadekær fra dengang verden var en anden..

William fik badet alt det han overhoved kunne komme til sammen med A, mens S og jeg nød det i sandet imens.

En (mini)ferie jeg kan leve højt på længe. Og jeg vil glæde mig til at vende tilbage, for det har vi aftalt at vi skal.
Og forhåbentlig også en ferie der har plantet gode minder i drengene, som vi kan huske tilbage på i mange år.

Du danske sommer, jeg elsker dig!

7 kommentarer:

  1. Hvor oser de billeder bare af glæde, sol og ferie.
    Kh Maria (min-mors-mirakler)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Maria, hvor dejligt at kunne bringe det helt ud igennem skærmen

      Slet
  2. Skønne sommerbilleder. Samsø ser dejlig ud, måske jeg skulle prøve det engang.

    Tak for kikket ;-)

    Kh Camille Milk

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Camille. Og tak fordi du kiggede forbi
      Samsø får ihvertfald den varmeste anbefaling her fra

      Slet
  3. Det ser også helt fantastisk ud. Du har virkelig fanget de gode øjeblikke med kameraet. Jeg har aldrig været på Samsø, men måske vi skulle prøve det. Vi er i gang med at købe bil på trods af, at jeg havde svoret vi skulle klare os uden. Men det ville være noget nemmere at komme Danmark rundt med sådan en og ikke mindst lettere at besøge familie og venner der bor langt væk. Og dejligt at pakke bilen og køre i sommerhus - måske på Samsø. Tror det bliver godt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak mange gange Signe!
      Ja, det tager faktisk slet ikke så lang til at rejse til Samsø som man måske lige umiddelbart tænker. Og færger sejler både fra Jylland og Sjælland :)
      Bliver da dejligt for jer med en bil, det gør nu altså bare nogen ting en del lettere (selvom det er en dyr investering)

      Slet
  4. Samsø ser super lækker ud og når vejret arter sig er det jo bare dobbelt så godt :0)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...