onsdag den 28. maj 2014

Min nyfundne kærlighed..

Jeg havde nok ikke lige regnet med at jeg skulle blive havefreak, men heldigvis kan man ikke forudsige alt!
Haven er ikke så tit nævnt her på bloggen, men i dag har den fået et helt indlæg tilegnet sig, for jeg har lyst til at fortælle lidt om min nyfundne kærlighed, der giver mig så meget glæde hver dag!

Sidste år byggede vi tre højbede i lærketræ for at se om de grønne fingre ville vokse frem i takt med planterne. Det gjorde de sørme!
I år har vi været "nødt til" at udvide samlingen med to højbede mere, og havde der været plads til flere havde jeg ikke tøvet et øjeblik!

Vi har derudover plantet masser af bærbuske der allerede skyder som vilde krabater og nyder at vi har fået vores pæretræ på ret køl igen. Sidste år kom der 1 pære på træet og den smagte eventyrligt, så vi ser frem til mange flere i år :o)
Vores to æbletræer blomster smukt og kastanjetræet drysser hvidt sommersne over hele græsplænen.
Desserterne gror lystigt i højbedene; rabarber, jordbær og skovjordbær i fuldt flor.
Gulerødder, ærter, porrer, salat og krydderurter pibler frem og strækker sig mod himlen, højere og højere for hver dag.

For tiden tager jeg en runde i haven hver dag, for der sker noget derude hele tiden.
Jeg havde ikke troet at det kunne give sådan en ro.. Jeg stornyder de rene linjer, de lige rækker, duften, ja det hele!

På sin vis burde det måske ikke komme bag på mig at jeg ville ELSKE selv at kunne levere grønt til madlavningen, for jeg elsker jo virkelig at stå i køkkenet - og økologi..
Jeg havde måske frygtet at det ville kræve en helt masse arbejde og at det ville tage al min tid, men i stedet nyder jeg de små pauser når jeg går og nusser lidt ude i haven, specielt når det er sammen med mine tre drenge <3

Sidste år nød vi alle, at drengene kunne gå direkte ud i haven om eftermiddagen og hive en gulerod op som eftermiddagssnack - og når crumbletrangen var ustyrlig kunne nogle rabarber eller jordbær hentes ind. Mums
Jeg glæder mig til sommeren for alvor rammer os!

De fine fodboldmål byggede Anders sidste år og de bliver flittigt brugt hver eneste dag.
Det er altså virkelig fedt med et paradis lige uden for døren - kan I mærke min latterligt vilde entusiasme? Jeg er helt ekstatisk :o)

Rigtig god onsdag til jer alle.
Jeg glæder mig til en fridag i morgen :o)

tirsdag den 27. maj 2014

Giv et godt råd videre - vind 4 billetter til Legoland

Da jeg blev mor mærkede jeg øjeblikkeligt den sårbarhed der vil forfølge mig resten af livet.. Vel egentlig nok allerede i graviditeten.. Mit livssyn fik simpelthen et andet perspektiv.
Jeg blev opmærksom på de små ting på en helt anden måde. Jeg mærkede angsten tage plads et sted inde bag navlen, hvor der først voksede en lille spire, der blev til en guldklump i mine arme.

Selvom jeg ikke går rundt og er angst hele tiden vil det nok altid lure et sted dybt derinde.. Angsten for at der skal ske mine basser noget.
Vores angstcenter har været aktiveret flere gange. For et år siden mærkede vi det også tydeligt, da Sigurd brækkede den store knogle i overarmen ved et uheldigt fald.

I samarbejde med Codan Kids vil jeg gerne sætte fokus på børneforsikringer, for der er desværre alt for mange der ikke ved, at deres børn ikke er dækket af deres egen forsikring, når de er fyldt 4 år.
Men tænk nu hvis...
En forsikring er sådan en man tegner i håb om aldrig at få brug for den.
Men den er vigtig, for det hviskan blive til virkelighed..

Jeg vil derfor gerne give et godt råd videre, som på alle måder er velment, og det er at checke om dine børn / børnebørn / niecer / nevøer / oldebørn osv. er forsikrede, for tænk nu hvis..

Selvom det føles helt forkert at skulle tænke over hvor mange penge man kan få fra forsikringen, hvis der skulle ske noget, slemt, med ens barn/børn, så kan de penge blive ret så vigtige i regnskabet, når arbejdet ikke kan passes, der skal ekstra udstyr til, behandlinger udover det offentliges, det ord jeg næsten ikke kan tænke, men som begynder med begr...... osv...

Har du engang fået et godt råd som du virkelig manglede, som du satte pris på, som gjorde dig klogere eller hjalp dig i en svær situation?

Hvis du vil give et godt råd videre kan du være heldig at vinde 4 billetter til Legoland (2 børnebilletter og 2 voksenbilletter til en samlet værdi af 1196 kr)
(Som vi by the way er ret store fans af herhjemme, se bare her)

Og her er alle gode råd velkomne; om det så drejer sig om pletfjerning, shopping, børneopdragelse, køkkentricks eller noget helt femte, det må du selv bestemme :o)
Her er alle gode råd velkomne..

Jeg glæder mig til at læse dit gode råd og forbeholder mig retten til at tage det med i et senere indlæg, hvor jeg vil forsøge at samle de gode råd, så vi kan sprede budskaberne

Jeg trækker en heldig vinder d. 30. maj 2014 kl. 17

Rigtig god solrig tirsdag - husk solcreme (endnu et lille råd, der pt. forlænger vores morgenrutine med 10 minutter, men det kan jo ikke undlades) :o)


P.S. Jeg vil egentlig helst forkæle mine faste læsere af bloggen, så jeg vil blive utrolig glad hvis du vil følge med via Bloglovin' - du skal blot klikke her og trykke follow, så er du sikker på ikke at gå glip af updates på bloggen :o) 
Og også meget gerne følge med og dele på Facebook og/eller Instagram @Mormedmegetmere
P.P.S. Hvis du kommenterer anonymt, så husk at skrive et kendetegn, så jeg kan se at det er dig der har deltaget ;o) 
Og kigge forbi efter d. 30. og se om du er den heldige vinder. Jeg forbeholder mig retten til at trække en ny vinder hvis jeg ikke har hørt noget fra den heldige indenfor 5 dage.

mandag den 26. maj 2014

W e e K e N D & en efterlysning

Som mandagstraditionen foreskriver får I her lidt glimt fra weekenden der gik..

Vi har virkelig nydt at have fri sammen alle 4. Nydt solen, hinanden og haven.
Grillet, gumlet salater, spist laksedeller, crumbled, morgenmadshygget, bagt mumisnitter og været et smut i Legoland søndag, for selvom solen giver os kriller i maven siger vi ikke nej til lidt ekstra af den slags ;o)
Og så har jeg endelig "turdet" slippe tæerne løs og faktisk kunnet holde varmen! I mine yndlings fra sidste år..

Håber I alle har nydt weekenden og er klar til en ny uge? En uge der er en dag kortere end normalt, yay!


P.S. En lille efterlysning på falderebet: Jeg mangler stadig at høre fra vinderen af den smukke Omaggio vase. Hvis det er dig så skynd dig at sende mig en mail. Har jeg ikke hørt fra dig senest i morgen, er jeg desværre nødt til at trække en ny vinder..

søndag den 25. maj 2014

Vinderen af Nicolas Vahé gourmetspecialiteter..

Undskyld forsinkelsen med offentliggørelse af vinderen af Facebook Give Away'en om Nicolas Vahé produkter fra Designfavoritter.dk
Pludselig skinnede solen så skønt at vi måtte en tur til Legoland og nyde søndagen, inden jeg kunne nå at få skrevet indlæg osv. :o)

Tusind tak til alle jer der havde lyst til at lege med. Ville sådan ønske jeg kunne forkæle jer alle!
Den heldige vinder er Mette Vestergaard Nissen
Mette, du må meget gerne sende mig en mail på pernille-bang(a)hotmail.com med din adresse, så sørger jeg for lækkerier til dig!

Til alle jer jeg ikke kunne forkæle i dag: stay tuned. Jeg har flere fantastiske ting i ærmet indenfor den kommende tid ;o)

Rigtig god aften

fredag den 23. maj 2014

En sikker vinder - Blåbær/brombærmåne

Blåbær/brombærmåne med marcipan <3

Denne kage har jeg efterhånden lavet en hel del gange. Blandt andet til Sigurds fødselsdag, forklædt som maskinarbejdskrater, til kollegatur med Anders sidste weekend og til min 30 års fødselsdag.

Den har været en sikker vinder hver gange!

Da jeg bagte den til min lillebrors arbejde sammen med en chokoladekage gik alle mændene efter chokoladekagen, indtil rygtet gik om at den med bær var virkelig lækker og pludselig blev chokoladekagen overhalet indenom og alle mænd var omvendt til bærkage! ;o)

Sidenhen har mange mænd, der ellers proklamerer på forhånd at de ikke er til bærkager, erklæret deres kærlighed til den. Den er lækkert svampet og smager bare skønt!

Og så kan den, by the way, sagtens bages dagen i forvejen og overnatte i køleskabet. Et kæmpe plus hvis du spørger mig, for indimellem er det bare rart at have mulighed for at være i god tid :o)

Kagen er inspireret af én fra The Food Club. Jeg har tilføjet en del flere bær, for jeg synes bestemt ikke det gør noget at man også kan smage bærrene. Min version ser sådan ud:

Du skal bruge:
150 g blødt smør
150 g marcipan
100 g rørsukker
1/2 tsk vanillepulver
4 (øko)æg
125 g hvedemel
1 tsk bagepulver
175 g (frosne) bær, jeg bruger blåbær og brombær

Som topping bruger jeg enten lidt smeltet chokolade, hakkede nødder eller friske bær.
Hvis det skal være rigtig festligt laver jeg en lækker topping af 100 g flødeost og ca. 125 g flormelis, pisker det og smører eller sprøjter det på kagen når den er afkølet.

Sådan gør du: 
Riv marcipanen. Pisk smør, marcipan, vanillepulver og sukker til en ensartet masse. Tilsæt æggene et ad gangen og pisk lidt imellem hvert. Bland mel og bagepulver i en skål og si det i massen. Rør rundt. Tilsæt bærrene og rør godt rundt så de bliver fordelt i dejen.
Hæld dejen i en springform der er beklædt med bagepapir
Sæt den i en varm ovn på 185 grader varmluft og bag den i ca. 35-40 minutter.
Tjek med en nål, at den er gennembagt.

Afkøl kagen, pynt som du lyster og NYD ;o)


Rigtig god fredag og weekend!

torsdag den 22. maj 2014

Nicolas Vahé Give Away i samarbejde med designfavoritter

I samarbejde med Designfavoritter.dk har jeg fået æren af at udlodde en skøn omgang Nicolas Vahé lækkerier; 4 små marmelader, 3 skønne pestoer og en hindbærvinaigrette.

Marmeladen er skøn om morgenen på (friskbagte) boller, pestoen et hit f.eks. på sprødt grydebrød og hindbærvinaigretten er vi helt afhængige af herhjemme, den smager virkelig skønt som "dressing" ovenpå salat

Denne gang foregår give away'en ovre på bloggens Facebook side lige her

Hvis du tilmelder dig Designfavoritters nyhedsbrev lige her, får du altid 15% på alle ikke-i-forvejen-nedsatte varer
Derudover har Designfavoritter altid en søndagsfavorit, der er nedsat mellem kl. 19-23, og her kan der være gode penge at spare på lækre, nye produkter.

Jeg trækker en vinder d. 25. maj 2014 kl. 10, som bliver offentliggjort her på bloggen

Jeg håber du har lyst til at være med!
Rigtig god dag

onsdag den 21. maj 2014

Bits and pieces - og et lille guldkorn

Dit og dat fra den seneste tid

Salatkærlighed, sandaler, køkkenhylder, gulvtæppefarveeksplosion, kander, crumble og sommerbær

Nye sandaler som jeg forhåbentlig snart kan lufte. Mine tæer er lidt (meget) kuldskær, men jeg satser på at sommeren snart er kommet for at blive

I sidste uge havde jeg en pakke kalkunbacon der skulle bruges, så der kom speltotto på bordet. Mums, det bliver jeg vist aldrig træt af. Dagen efter ønskede William at få det på madplanen igen snart

I går serverede jeg salat med cous cous, spidskål, broccoli, gulerødder, avocado, agurk, blåbær, granatæble, mandler og hindbær. Drengene elsker det.
Hjemme hos os er det en super måde at lokke ekstra salat i dem, ved at drysse lækre bær over ;o)

For lidt tid siden var jeg heldig at vinde et gavekort til Kähler. Jeg har haft ventet med at bruge det til Ursulastellet landede i webshoppen. Forleden kom posten forbi med min præmie - og ja, jeg har et eller andet for kander.. ;o)

Inden jeg smutter igen vil jeg lige dele et lille guldkorn med jer :o)
Vores skønne lillebror er garant for mange grin derhjemme hver dag.
Han har lige været til den obligatoriske 3års sprogvurdering i børnehaven og udover at konkludere at han følger fint med sprogmæssigt kunne de også konstateret at han har humor
Pædagog: 'Sigurd, kan du sige vindue?'
Sigurd: 'Ja se'fø'li', kan du ikke det?'
Gotta love de kære små og deres logik ;o)

God onsdag til jer alle


Psst.. Du kan lige nå at være med i opløbet om en stor Omaggiovase hvis du klikker her. Jeg trækker en vinder i eftermiddag kl. 17
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...