onsdag den 29. februar 2012

Prikker for øjnene..

Jeg har syet en prikket rose..

Jeg så den i Stof og Stil's nye katalog og fik lyst til at lave én.

Lidt prikket stof, en date med symaskinen mens Sigurd sov middagslur, en god portion fiberfyld og et par timer senere skulle jeg til at flette den og jeg måtte lige forsøge mig et par gange før den var der..

Er egentlig ret godt tilfreds med resultatet...
(Og man sidder faktisk ganske fint på den :o))


Jeg har lavet den ud fra denne vejledning - hvis du også skulle få lyst til at lave én :o)

(Og skriv gerne en kommentar hvis du får det gjort, jeg vil meget gerne se hvordan andre får den til at tage sig ud)

søndag den 26. februar 2012

Blogtræf..

I dag har jeg været til mit første blogtræf - som jeg tilmed har været med til at arrangere sammen med Pia..

Det var helt fantastisk hyggeligt med lækker brunch og krea-hækle-sy-strikke-råd og snik-snak i massevis!!

Så sjovt at møde quinderne bag skærmene og super skønt at få lov at være krea-nørdet i et forum der synes det er mindst lige så fedt som mig :o)

Jeg har tilbragt dagen sammen med Trine, Helle Jescika, Josefine, Gitte, Mette, Lena, Libbie, Pernille, Jonna, Louise, Merete, Trine, Maja, Rikke & Anne 

Jeg var så optaget af at være i nu'et at jeg ikke fik taget særlig mange billeder, men lidt blev det til..
Navneskilte
En lille ting til alle..
Jeg var SÅ heldig at vinde en hoptimist sparebøsse!
Min søde hæklehjælper :o)

Tusind tak for en skøn dag tøser - og mange tak for de fine fine værtindegaver!
Og en extra lille tak til Josefine, der stod til rådighed når jeg havde hækle-problemer. Jeg må sørge for at holde hækleriet ved lige! ;o)

Nu må jeg i seng, jeg er helt mæt af (super gode) indtryk! Mon ikke jeg kommer til at drømme om hækling hele natten..

Godnat og sov godt!

lørdag den 25. februar 2012

Så er det ved at være snart...

.. At jeg pakker bilen og tager til blogtræf i Silkeborg!

Jeg glæder mig helt vildt og er meget spændt på at møde de andre.
Det er kun Piajeg har mødt IRL...

Jeg har lige færdiggjort en lille velkomsthilsen, så alle krea-pigerne ved at de er fremme ved rette sted :)



Any last minute advice til en blogtræf-jomfru som mig? ;)

- Posted using BlogPress from my iPhone

Halv pris af halv pris..

Dét går altså lige i mit shoppe-hjerte!
Så er det da ok at gå lidt amok, når nu vi snakker en besparelse på 75 % ik'?

Det kom jeg ihvertfald til forleden da Bianco havde halv pris af halv pris...

3 på én gang, næsten for godt til at være sandt ;o)
Og til en samlet pris på 550 kr!

Så nu er jeg klar til at være både praktisk, tomboy og feminin..

Hvad er dit bedste udsalgsscoop?

fredag den 24. februar 2012

Julepynt eller?

Jeg fik to fine Holmegaard glasophæng i julegave af min søde mand.
Jeg synes de er super fine, men de er vist ment som julepynt...? Jeg synes bare det er synd at de skal gemmes væk 11 ud af 12 måneder om året..
Så nu har jeg hængt dem op i neonsnor fra HAY..
Kan meget godt lide kontrasten mellem det klassiske, fine, skrøbelige glas og den funky grove neonsnor

Hvad synes du - skal de gemmes væk indtil decembers julehygge rammer os igen eller er de lige fine året rundt?

torsdag den 23. februar 2012

Ich LIEBE...

Sidste år da William fyldte 3 fandt jeg den fineste lille barnekop fra Liebe og besluttede da, at det skulle være en ny tradition at give mine drenge en fin lille kop når de rundede et nyt år...

Det tog sin tid at få fat i den med 3 år og jeg har derfor været ude i god tid med at få bestilt denne gang.

Synes de er rigtig fine, anvendelige til alverdens ting og så passer de lige i en barnehånd :o)

onsdag den 22. februar 2012

Jeg er så glad for min cykel...

.. den kommer hurtigt langt omkring..

Vores nye "bil nr. 2" er ankommet og den er SÅ skøn.
Anders nyder at hente drengene i den og den første tur de var på sammen, sad William og holdt om Sigurd hele vejen og passede på ham :o)

Vi har længe ønsket os en "ladcykel" så Anders kan hente drengene uden alt for meget "hurlumhej"
Og med det danske vejr er det en stor hjælp for ham, at de to små ihvertfald kan sidde i læ for rusk og regn.

Den er jo ikke ligefrem gratis, så vi har brugt lang tid på at undersøge de forskellige modeller osv.
Og vi er ret sikre på at vi har fundet den rigtige til os og vores behov
Nu glæder jeg mig bare til foråret kommer og vi skal på tur med kalechen slået ned :o)

tirsdag den 21. februar 2012

Lidt blødt til ryggen...

Siden jeg syede de her har jeg haft lyst til at lave en mere og den er nu blevet færdig.
Jeg har syet velcro bånd på bagsiden så den bliver hvor det er meningen den skal være.. ;o)

(og nej, vi er ikke så bange for farver herhjemme ;o))

Hit med tandbørsten..

Godt nok er vores tandbørster hengemt i et skab på badeværelset, men derfor må de jo gerne bo pænt ikke..? :o)

Kruset er med bogstav designet af Arne Jacobsen og det er Design Letters der har genskabt dem på denne måde.. (det er dem der også laver de træbogstaver som efterhånden er blevet vældig populære :o))

Måske med tiden vi kan få hver vores krus på badeværelset. Men vi starter ved A...

mandag den 20. februar 2012

William aka

BATMAN..

I dag var der - som så mange andre steder - fastelavn i børnehaven.
William - eller øh jeg mener batman - glædede sig til at vise sig frem :o)

Jeg synes også det var helt hyggeligt at aflevere ham og se alle de fine udklædninger. Pippi, Buzz, Darth Wader, Woody, prinsesser, pirater m.m.

Kostumet er hjemmefabrikeret. Jeg har malet et logo på en t-shirt med tekstilfarver og syet en kappe, maske og et bælte med velcro på, så kaste-flagermusene kunne tages af og på..
For at undgå lange (farlige) snore i kappen har jeg lavet en lukning foran med velcro

Mon ikke det nok skal gøre glæde i klæd-ud kassen fremover også

søndag den 19. februar 2012

Søndag

En smuk solskins(søn)dag synger snart på sidste vers..

Det har været en hyggelig dag med mange små skønne oplevelser...

Jeg har haft besøg af min "ældste" veninde. Den første veninde jeg "fik", da jeg flyttede her til byen. Desværre ses vi ikke så tit som jeg gerne ville, da hun ikke bor her længere. Men det er altid hyggeligt og "som var det i går" når vi er sammen.. :o)

Jeg har fået lavet de sidste småting til Williams fastelavnsoutfit til i morgen. Han har selv bestemt hvad han skulle være..

Sigurd har haft svært ved at sove i dag, tænker at det er skoldkoppe-småfeber-uro i kroppen.

Hans første ord (udover mam mam som han har kunnet sige længe) var TAK, som han begyndte at sige for et par dage siden. Når man giver ham noget siger han Tat og når han siger det og vi gentager ser han så pavestolt ud.
Hele eftermiddagen har han gået rundt og sagt tat - tat - tat og smilet over hele femøren :o)

(Williams første ord var MAD, og det kom ikke bag på nogen dengang. Han havde både til gården og gaden :o))

Lidt praktisk er det også blevet til i dag. Jeg har fået sat kikærter i blød til en omgang hummus og hængt drømmefangeren op i soveværelset. Så må vi se om den er mere til pynt end til nytte...

Om lidt kommer Anders hjem fra weekend vagt og vi glæder os :o)
Rigtig god søndag aften

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...